Denne siden er tilgjengelig for alle, og du er velkommen til å lese videre. Informasjonen er dog primært målrettet mot fysioterapeuter, kiropraktorer og leger i Nordic Netcares nettverk.

Siden oppdateres den 1. i hver måned i samarbeid med ledende forskere i Arbeidsmiljø og forebyggelse av gener i bevegeapparatet.

Styrketræning mindsker kroniske smerter og arbejdsbesvær hos slagteriarbejdere:

Kroniske smerter i skulder, arm og hånd kan have store konsekvenser i form af nedsat arbejdsevne, højt sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for effektive strategier til at reducere kroniske smerter og følgerne heraf blandt danske arbejdstagere.

Baggrund:
At sænke den fysiske eksponering ved hjælp af ergonomisk træning kan være en strategi til at reducere arbejdskravene og bliver ofte brugt af arbejdsgiver som et led i forebyggelse og behandling af muskel og skeletbesvær på arbejdspladsen (standardbehandling). En alternativ strategi kan være at øge den enkelte arbejders fysiske kapacitet ved at implementere fysisk træning på arbejdspladsen.

Formål:
Det er projektets formål at undersøge effekten af henholdsvis 10 ugers styrketræning eller ergonomisk træning på intensitet af smerter, arbejdsbesvær og fysisk kapacitet blandt slagteriarbejdere med kroniske smerter.

Studiedesign:
66 slagteriarbejdere med kroniske smerter i skulder, arm og hånd samt arbejdsbesvær blev via lodtrækning inddelt i to grupper. Den ene gruppe trænede styrketræning specifikt for musklerne i skulder, arm og hånd i 10 minutter 3 gange om ugen i arbejdstiden på slagteriet. Personerne i den anden gruppe modtog praktisk ergonomisk undervisning i arbejdsstillinger og korrekt brug af arbejdsredskaber og indgik i studiet som en aktiv kontrolgruppe.

Hovedresultater:
De kroniske smerter i skulder, arm og hånd blev markant reduceret hos personerne i styrketræningsgruppen sammenlignet med ergonomigruppen. Halvdelen af styrketrænings-deltagerne reducerede deres smerter med mindst 50% og smertereduktionen blev betragtet som klinisk relevant. Herudover mindskede styrketræningen arbejdsbesvær og forbedrede muskelstyrken i forhold til den ergonomiske træning.

Konklusion:
10 minutters specifik styrketræning 3 gange om ugen i 10 uger førte til en klinisk relevant reduktion i kroniske smerter, samt mindre arbejdsbesvær og bedre fysisk kapacitet blandt slagteriarbejdere med fysisk anstrengende og ensidigt gentaget arbejde.

Hvis du vil vide mere, så læs følgende videnskabelige artikel:
http://www.painphysicianjournal.com/2014/march/2014;17;145-154.pdf

Øvelserne er beskrevet og illustreret i denne artikel:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3606231/


Aktive træningsøvelser giver samme akutte lindring af muskelømhed som massage:


Studiet undersøgte den akutte effekt af massage og aktiv træning på ømhed og nedre smertetærskel i trapezius musklen.

Studiedesign:
20 utrænede kvinder fik induceret muskelømhed (DOMS) i nakken ved at udføre excentriske kontraktioner for den øvre trapezius muskel i et dynamometer. Den ømhed der blev induceret svarede i intensitet til den man normalt observerer hos patienter med kronisk muskel- og skeletbesvær. To dage efter vendte kvinderne tilbage til laboratoriet, hvor de med to timers mellemrum modtog henholdsvis 10 minutters massage af øvre trapezius på den ene side af kroppen og 10 minutters elastiktræning (shrugs øvelse med let til moderat belastning) af øvre trapezius på den anden side af kroppen. På den måde modtag alle kvinderne begge behandlingsformer, og ved begge tiltag fungerede øvre trapezius på den side af kroppen der ikke modtog den givne behandling som passiv kontrol. 90% af kvinderne forventede at massage ville reducere ømheden, mens kun 55% forventede at aktiv træning ville have en effekt.

Hovedresultater:
Aktiv træning havde samme akutte effekt som massage på muskelømhed i øvre trapezius, og begge behandlinger viste sig bedre end ingen behandling (passiv kontrol). Den største reduktion af ømhed fandt sted 10 minutter efter begge behandlingsformer hvorefter effekten aftog. Desuden hævede både massage og aktiv træning den nederste smertetærskel i trapazius musklen og denne effekt toppede efter 20 min.

Konklusion:
Aktive øvelser med let til moderat belastning kan være et effektivt og praktisk alternativ til massage mod muskelømhed i nakken.

Hvis du vil vide mere, så læs følgende videnskabelige artikel:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23524365


Nakke/skuldersmerter mindskes når scapula trænes:


Ofte kan tung styrketræning være smertefuldt at gennemføre for i forvejen ømme muskler. Et nyt studie testede om, træning af de omkringliggende muskler, kan mindske nakke/skuldersmerter

Baggrund
I forskningsnyheden fra 1. juli 2012 skrev vi om øvelser der selektivt aktiverede musklerne omkring skulderbladet. Øvelserne aktiverede nedre trapezius og serratus anterior, mens aktivering af øvre trapezius blev begrænset mest muligt. Øvelsernes formål var at øge stabilitet og koordination af skulderbladet. Nu er øvelserne anvendt i en undersøgelse blandt kontoransatte.

Næsten 100 kontoransatte var med i undersøgelsen. Halvdelen blev tilfældigt udtrukket til at deltage i ugentlig styrketræning for musklerne omkring skulderbladet og den anden halvdel udgjorde kontrolgruppen. For at deltage, skulle man ved undersøgelsens begyndelse, have en smerteintensitet i nakke/skulderregionen på mindst 3 på en skala fra 0-9. Styrketræningen foregik 3 x 20 minutter hver uge i 10 uger.

Hovedresultater
Nakke/skuldersmerterne mindskedes markant i styrketræningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Forbedringen svarede til 2 point på en 0-9-skala. Forbedringer i den størrelsesorden betragtes som klinisk relevante. Muskelstyrken blev også større i styrketræningsgruppen og de forbedrede deres smertetærskel.

Denne type styrketræning kan være særlig anvendelig på patientgrupper med problemer med koordination af skulderbladet. Patienter med stærke smerter i øvre del af trapezius, som ville begrænse muligheder for tung styrketræning af øvre trapezius, ville også kunne få glæde af denne type styrketræning.

Hvis du vil vide mere, så læs følgende videnskabelige artikel:

Andersen CH, Andersen LL, Zebis MK, Sjøgaard G. Effect of Scapular Function Training on Chronic Pain in the Neck/Shoulder Region: A Randomized Controlled Trial. J Occup Rehabil. 2013 Jul 6. [Epub ahead of print]


Elastiktræning:

Uploadet 1. dec. 2012

Elastiktræning – både mod muskelsmerter og hovedpine
Træning med elastikker er enkelt, billigt og effektivt. Et dansk forskningsprojekt har nu vist, at styrketræning med elastikker kan have en række positive effekter på helbredet –både på muskelsmerter og hovedpine.

Hovedresultater
En lang række danskere lider hver dag af hovedpine og/eller muskelsmerter, der i mange tilfælde kan begrænse folk i at arbejde eller udføre andre dagligdagsaktiviteter.

Der har de seneste år været forsket i at benytte fysisk træning for at beskytte mod smerter i nakke og skuldre. Træning med vægte og elastikker har vist tydelige positive effekter i behandling af muskelsmerter i nakke og skuldre.

Et af de seneste studier viste sågar en positiv effekt af bare 2 minutters træning per dag. De allerseneste undersøgelser har nu vist, at også kortvarig hovedpine kan afhjælpes af elastiktræningen.

I praksis betyder det, at det giver mening at tilbyde elastiktræning for at:

    - Lindre muskelsmerter i nakke og skuldre
    - Mindske hovedpine

Resultatgrundlag
Studierne, der ligger til grund for ovenstående viden, tilbød elastiktræning til personer med computerarbejde, som i gennemsnit havde mere end 150 dage med nakke-skuldersmerter indenfor det seneste år. Deltagerne i studiet havde altså hyppige nakke-skuldersmerter og med en smerteintensitet på mere end 5 i gennemsnit (på en skala fra 0-10). Til gengæld var de fri af kroniske lidelser og øvrige typiske muskelskeletale lidelser som f.eks. impingement syndrom, tidligere discusprolaps, piskesmæld eller fibromyalgi.

Resultaterne begrænser sig derfor til folk med computerarbejde og til folk med hyppige, højintense nakke-skuldersmerter. Vi kan derfor ikke vide, om det kan hjælpe personer med anden type arbejde, lavere smerteintensitet eller om træningen kan have en forebyggende effekt.

Elastiktræningen involverede én øvelse – skulderabduktion (lateral raise) – der blev udført til udmattelse. Studiet evaluerede effekten efter 10 ugers elastiktræning. Effekten på hovedpine sås på, at folk fik hovedpine mindre ofte. Træningen viste ikke effekt på varigheden og intensiteten af hovedpinen.

Der var generelt høj grad af deltagelse i træningen (mere end 3 gange per uge), hvilket tyder på, at elastiktræning er en nemt anvendelig træningsform.


Høj-intens styrke-/koordinationstræning forbedrer balancen blandt personer med høje fysiske arbejdskrav:

Uploadet 06.09.2012

Over 100 rengøringsassistenter fik tilbudt høj-intens koordinationstræning tre gange ugentligt i arbejdstiden. Resultatet var øget bugmuskelstyrke, forbedret balance og færre kroniske nakkesmerter blandt deltagerne.

Baggrund Rengøringsassistenter varetager en række arbejdsopgaver som stiller krav til deres fysiske kapacitet – muskelstyrke, koordination og smidighed. Alligevel tyder en række studier på, at arbejdet ikke har en træningseffekt. Derimod har mange rengøringsassistenter ondt i musklerne – især i ryg og nakke. Derfor valgte en række forskere at undersøge om fysisk træning med både et styrke- og et koordinationselement kunne øge rengøringsassistenternes styrke og balance og reducere muskelsmerter.

Træningssessionerne varede 20 minutter og bestod af en kort opvarmning efterfulgt af et cirkeltræningsprogram med seks forskellige koordinationstræningsøvelser med 2-4 progressionsniveauer. Øvelserne skulle udføres med maksimal intensitet i 2 x 25 sekunder, hvilket svarede til en intensitet på 60-80 % af deltagernes maksimale muskelstyrke. Eksempler på øvelser var "planke med ben-/arm-/diagnoalløft", "sidelæns planke", "bækkenløft med benløft" og øvelser med træningsredskabet bodyblades. Deltagerne blev opfordret til at træne på den højeste sværhedsgrad i forhold til deres koordinationsniveau.

Hovedresultater Selvom rengøringsassistenterne i forvejen havde højt arbejdskrav var det muligt at opbygge deres fysiske kapacitet. Rengøringsassistenterne forbedrede deres koordination målt med en balancetest og forbedrede desuden deres bugmuskelstyrke. Derudover blev nakkesmerterne reduceret hos de rengøringsassistenter som oftest var plaget af nakkesmerter.

Effekt på ryg- og skuldermuskelstyrke kunne ikke bevises, ligesom effekt på rygsmerter ikke kunne bevises. Undersøgelsen blev udført blandt en stor gruppe medarbejdere, hvoraf kun nogle havde smerter og hvoriblandt træningsdeltagelsen kun var moderat. Det kan derfor formodes, at et lignende tiltag blandt personer med hyppige smerter og en høj deltagelsesgrad vil kunne give endnu bedre resultater end det pågældende studie.

Hvis du vil vide mere, så læs følgende videnskabelige artikel:

Jørgensen MB, Ektor-Andersen J, Sjøgaard G, Holtermann A, Søgaard K A randomised controlled trial among cleaners--effects on strength, balance and kinesiophobia. BMC Public Health. 2011 Oct 10;11:776
http://www.biomedcentral.com/1471-2458/11/776

Jørgensen MB, Faber A, Hansen JV, Holtermann A, Søgaard K.: Effects on musculoskeletal pain, work ability and sickness absence in a 1-year randomised controlled trial among cleaners. BMC Public Health. 2011 Nov 1;11:840.
http://www.biomedcentral.com/1471-2458/11/840


Styrketræning mod nakke/skulder-smerter – Hvad er bedst: én lang træningssession eller mange hyppige træningssessioner per uge?:

Uploadet 1. august 2012

Et arbejdspladsstudie for kontoransatte med nakke/skulder-smerter undersøgte hvordan én times træning/uge i arbejdstiden udnyttes bedst. Deltagerne blev tilbudt træning enten 1 x 60 min/uge, 3 x 20 min/uge eller 9 x 7 min/uge. Alle tre træningstilbud mindskede nakke/skulder-smerter og der er dermed stor fleksibilitet i hvordan træning kan udbydes på arbejdspladser.

Hovedresultater Styrketræning kan mindske nakke/skulder-smerter hos kontoransatte, hvilket efterhånden er dokumenteret flere gange. Men effekten af træning afhænger som bekendt af både træningsfrekvens og træningsintensitet. Når træning tilbydes i arbejdstiden er der rigtig mange faktorer, som har betydning for, om man deltager i træningen. Dermed bliver implementering af træningen i arbejdsdagen særlig vigtigt, hvis arbejdspladstræning skal have en effekt.

Et nyt arbejdspladsstudie har undersøgt hvordan 1 times træningstid udnyttes bedst for at opnå effekt på nakke/skulder-smerter. Tre regimer blev afprøvet: 1 x 60 min/uge, 3 x 20 min/uge og 9 x 7 min/uge. Mere end 100 deltagere i hvert af de forskellige træningsregimer var tilfældigt udvalgt og blev testet mod en kontrolgruppe.

Der var en høj grad af deltagelse i alle tre træningsregimer. Der var også reduktion i nakke/skulder-smerter i alle tre træningsregimer, sammenlignet med kontrolgruppen.

Studiet forløb i 20 uger, og der kunne ses små forskelle mellem grupperne, som dog ikke kunne vises statistisk. For eksempel, gav 3 x 20 min/uge den største effekt på smerter. 3 x 20 min/uge og 9 x 7 min/uge havde den højeste grad af regelmæssig deltagelse. Men på trods af lavere regelmæssig deltagelse, gav 1 x 60 min/uge den bedste fremgang i træningen, dvs. størst ugentlig øgning i træningsvægt. 9 x 7 min/uge gav det største frafald af deltagere.

Konklusion Én times ugentligt styrketræning er effektivt til at reducere nakke/skulder-smerter. Selvom der er små forskelle i både effekt og anvendelse af de forskellige træningsregimer, kan alle regimerne være effektive tiltag på kontorarbejdspladser med høj prævalens af nakke/skulder-smerter. Dette studie tyder derfor på, at der sagtens kan tages hensyn til de organisatoriske rutiner på arbejdspladsen, når den ugentlige træning i arbejdstiden skal planlægges.

Hvis du vil vide mere, så læs følgende videnskabelige artikel:

Andersen CH, Andersen LL, Gram B, Pedersen MT, Mortensen OS, Zebis MK, Sjøgaard G Influence of frequency and duration of strength training for effective management of neck and shoulder pain: a randomised controlled trial. Br J Sports Med 2012, June 29, Epub ahead of print


Øvelser til at opnå selektiv aktivering af musklerne omkring skulderbladet:

Uploadet 1. juli 2012

En undersøgelse af aktiveringen af musklerne omkring skulderbladet under træning har bidraget til specificering af træningsøvelser for skuldrene. Øvelser med særlig høj aktivering af serratus anterior anbefales til personer med nakkebesvær eller risiko for skulder impingement.

Hovedresultater Smerter i nakke og skuldre er ofte associeret med nedsat mobilitet og styrke. Desuden ses ofte en forringelse af koordinationen af musklerne omkring skulderbladet. Eksempelvis ses ofte overaktivering af den øvre del af trapezius samtidig med en forringet koordination mellem nedre trapezius og serratus anterior. Derfor kan et terapeutisk regime med fordel inddrage specifik træning af nedre trapezius og serratus anterior.

Et helt nyt studie har undersøgt muskelaktiveringen omkring skulderbladet under en række forskellige skuldertræningsøvelser. Studiet anvendte overflade-elektromyografi (overflade-EMG) til at måle aktiveringen af øvre og nedre trapezius og serratus anterior. Særligt to øvelser viste sig at være effektive til selektivt at aktivere nedre trapezius og serratus anterior samtidig med en relativ lav aktivering af øvre trapezius. Det drejede sig om følgende to øvelser, som her er beskrevet i detaljer:

Press-up:
Sid ret op på kanten af en bænk med strakte arme og hvil håndfladerne på bænkens kant med fingrene pegende fremad. Placer fødderne i gulvet foran. Løft nu bagenden fri af bænken og dyp ned lige foran bænken ved en bevægelse i skulderleddet. Gentag bevægelsen op og ned. Øg sværhedsgraden og intensiteten af øvelsen ved at placere vægtskiver på lårene.

Push-up plus:
Indtag push-up position (planke) med armene strakt, hænderne i gulvet og enten fødder eller knæ i gulvet. Spænd mavemusklerne så truncus er stabil. Skub nu kroppen væk fra gulvet ved at protrahere skulderbladet (dreje det udad og fremad). Gentag bevægelsen op og ned. Sværhedsgraden og intensiteten kan øges ved enten at vælge en sværere udgangsposition (eks. fra knæ til fødder) eller ved at placere vægtskiver på den øverste del af ryggen.

Studiet blev gennemført på 17 raske kvinder. I konklusionen tager forfatterne derfor forbehold for, at muskelaktiveringen i undersøgelsen kan afvige fra muskelaktiveringen blandt patienter med forskellige gener. Der må derfor foretages en vurdering af udøverens skulderproblemer før øvelserne anvendes.

Hvis du vil vide mere, så læs følgende videnskabelige artikel:

Andersen CH, Zebis MK, Saervoll C, Sundstrup E, Jakobsen MD, Sjøgaard G, Andersen LL Scapular Muscle Activity from Selected Strengthening Exercises Performed at Low and High Intensities. J Strength Cond Res 2011, nov 9, Epub ahead of print.


BEHANDLING MED TRÆNING PÅ ARBEJDSPLADSEN:

Uploadet 1. juni 2012

Behandling med træning på arbejdspladsen kan reducere intensiteten og konsekvenserne af lænderygbesvær

Et review om træningsbehandling på arbejdspladsen mod lænderygbesvær har konkluderet, at der efterhånden er så mange gode studier, at vi har et godt bevis for, at træningsbehandling kan reducere graden af lænderygbesvær.

Hovedresultater I klinisk praksis er træningsterapi udbredt som metode til at behandle lænderygbesvær. Der er også blevet lavet en hel del forskning på området og flere og flere studier omhandler træning på arbejdspladsen. Nogle studier har dog ringe forskningsmæssig kvalitet, og der har været resultater, som både pegede i den ene og den anden retning. Derfor har det været nødvendigt, at lave et systematisk review af litteraturen.

Et systematisk review er en undersøgelse, der samler viden fra al eksisterende litteratur af høj kvalitet indenfor et givent område og drager en samlet konklusion på den baggrund. I princippet ville det være godt, altid at begrunde sine tiltag i et systematisk review. Det kan dog være uhensigtsmæssigt at skulle vente med et godt tiltag, idet det kan tage lang tid, før forskningsresultaterne er gjort op. Men nu er der gode beviser for nogle typer arbejdspladsindsatser med træning.

Der er for nylig blevet lavet et review, som undersøgte virkningen af træningsbehandling for at reducere forekomst, intensitet og konsekvenser af lænderygbesvær. Der indgik 15 studier i reviewet.

Konklusion Det blev konkluderet, at der var nok gode studier til at bekræfte, at træningsbehandling kan reducere intensitet af lænderygbesvær. Endvidere kan træningsbehandling reducere negative konsekvenser af lænderygbesvær (eks. aktivitetsnedsættelse).

På grund af mangel på højkvalitetsstudier kunne man ikke konkludere en forebyggende effekt af træning på nye forekomster af lænderygbesvær. Der er derfor behov for flere undersøgelser af høj kvalitet, som undersøger trænings potentielt forebyggende effekt på lænderygbesvær.

Hvis du vil vide mere, så læs følgende videnskabelige artikel:

Bell & Burnett; Exercise for Primary, Secondary and Tertiary Prevention of Low Back Pain in the Workplace: A Systematic Review; J Occup Rehabil, 2009; 19:8-24.


Muskulære smerter og ikke-muskulære symptomer:

Uploadet d. 1. maj 2012

Smerter i musklerne falder typisk sammen med andre symptomer, som ikke er relateret til musklerne
Personer med muskelsmerter mange steder i kroppen har typisk også andre symptomer, som ikke har med muskelsmerter at gøre. Det viser et nyt norsk studie blandt flere en 3000 personer.

Hovedresultater
Når vi behandler personer med muskelsmerter, går vi typisk efter lokal behandling af det område, der er berørt. Men langt de fleste i den normale befolkning har muskelsmerter mere end et sted. Desuden er der en stor sammenhæng med andre sygdomssymptomer end muskelsmerter.

I et nyt norsk studie har man talt hvor mange steder på kroppen folk i den normale befolkning har ondt. Der blev spurgt til 10 forskellige regioner i kroppen. I gennemsnit havde hver person ondt mere end 2 steder. Kvinder havde i gennemsnit ondt 3 steder og mænd 2 steder. Det er helt normalt at kvinder rapporterer flere smerter end mænd.

Foruden muskelsmerter, blev andre symptomer talt op. Det drejede sig om arytmi, brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, halsbrand, maveubehag, diarré, forstoppelse, eksem, træthed, svimmelhed, angst, depression og søvnproblemer.

Det viste sig, at i gennemsnit havde kvinderne 4 af disse symptomer og mændene 3 af disse symptomer. Der var en tydelig sammenhæng mellem antallet af kropsregioner med muskelsmerter og antallet af øvrige symptomer. Svimmelhed, vejrtrækningsbesvær og brystsmerter var de tre symptomer, som hang mest sammen med antallet af kropsregioner hvor der blev registreret muskelsmerter.

Konklusion
Resultaterne kan fortolkes på flere måder:

    1) måske er personer med muskelsmerter mere tilbøjelige til at få eksempelvis depression eller søvnbesvær
    2) måske eksisterer der en underliggende årsag til begge typer af symptomer, uafhængigt af diagnosen

I praksis kan det betyde, at vi skal være opmærksomme på at forebygge, at personer med smerter får andre helbredsproblemer som følge af smerterne. Men det kan også betyde, at vi i behandling og forebyggelse skal gå efter en bred tilgang, som ikke alene rammer en evt. muskelsmerte i nakken, men måske undersøger, om der kan være bagvedliggende årsager til symptomerne.

Endelig viser undersøgelsens resultater, at det er helt normalt at have ondt flere steder på/i kroppen.

Hvis du vil vide mere, så læs følgende videnskabelige artikel:

Tschudi-Madsen et al; BMC Musculoskeletal Disorders 2011,12; 285.

http://www.biomedcentral.com/content/pdf/1471-2474-12-285.pdf


Smerter og Balance:

Uploadet d. 1. april 2012

Smerter i nakke og ryg hænger sammen med balancen
Personer, der har ondt i nakken eller lænderyggen har dårligere balance, end personer der ikke har ondt. Det har tidligere været vist på patienter med stærke smerter, piskesmæld eller diagnosticerede sygdomme i bevægeapparatet. Nu har et dansk forskningsprojekt vist, at også arbejdstagere – som normalt klassificeres som raske personer – kan have en kobling mellem smerter og balanceevne.

Hovedresultater
I visse typer jobs er der flere, som oplever muskelsmerter end der er i andre typer jobs. Især personer med fysisk hårdt arbejde oplever hyppigere muskelsmerter end personer med eksempelvis kontorarbejde. Udover at muskelsmerterne i sig selv kan have betydning for eksempelvis livskvaliteten, kan funktionsnedsættelser forårsaget af smerten have stor betydning for ens kapacitet til at udføre sit arbejde og nyde sit fritidsliv.

Personer med kraftige smerter ender oftest med at måtte sygemeldes fra arbejde. I de tilfælde ses ofte en klar funktionsnedsættelse hos personen, som potentielt kan være årsag til sygemeldingen. Men det har hidtil ikke været undersøgt i hvor høj grad personer, som fortsat kan varetage deres arbejde, har nedsat funktion i forbindelse med smerter.

En ny undersøgelse blandt 194 rengøringsassistenter viste, at personer, som havde smerter i nakken havde en signifikant dårligere balanceevne. Også personer med både smerter i nakke og lænderyg havde ringere balance end de rengøringsassistenter, som ikke havde smerter.

I praksis viser det, at smerter og balance hænger sammen. Det har derfor været foreslået, at anvende balancetræning for at forebygge at smerterne forværres. Man ved dog endnu ikke, hvad der kommer først; smerterne eller den dårlige balance.

Resultatgrundlag
Det studie, der ligger til grund for ovenstående viden, målte balanceevnen blandt 194 rengøringsassistenter på danske arbejdspladser. Der er ikke tidligere lavet evaluering af balancen i forhold til smerten på en så stor gruppe.
Balancen blev målt på et underlag, som registrerede tyngdepunktets forflytning under almindelig stående stilling med åbne og lukkede øjne. Desuden blev deltagernes evne til at holde balancen på ét ben i 30 sekunder efterprøvet. Det viste sig faktisk, at den simple 30-sekunderstest også kunne måle den forringede balance blandt personer med smerter.
30-sekunderstesten udføres på et ben (standbenet) med modsatte storetå lænende mod standbenets mediale malleol og begge arme krydset foran brystet. Øjnene holdes åbne og der fokuseres på en sort prik, placeret i øjenhøjde ca. to meter foran deltageren. Deltageren får tre forsøg til at gennemføre. Har man holdt positionen i 30 sekunder i træk er øvelsen gennemført.

Smerter blev målt med spørgeskema, hvor deltagerne angav hvor mange dage de havde haft besvær, smerter eller ubehag i kropsdelen de seneste 12 måneder. Personer, som havde haft smerter i mindre end 8 dage de seneste 12 måneder blev klassificeret som ”personer uden smerte” og personer med smerter i mere end 30 dage de seneste 12 måneder blev klassificeret som ”personer med smerte”.

Hvis du vil vide mere, så læs følgende videnskabelige artikel:

Jørgensen MB et al. 2011; Neck pain and postural balance among workers with high postural demands – a cross-sectional study. BMC Musculoskeletal Disorders, 12:176.

http://www.biomedcentral.com/1471-2474/12/176

Hvis du vil vide mere, så læs følgende videnskabelige artikler:

Andersen LL et al. 2011; Effectiveness of small daily amounts of progressive resistance training for frequent neck/shoulder pain: Randomised controlled trial. Pain 152(2011) 440-446.

Andersen LL et al. 2011; Effect of brief daily exercise on headache among adults – secondary analysis of a randomized controlled trial. Scand J Work Environ Healh 2011; 37(6): 547-550.